No comments yet

Træning af motorik-, lærings- eller koncentrationsbesvær for adoptivbørn

Træning af motorik-, lærings- eller koncentrationsbesvær for adoptivbørn
Af Dorthe Borgkvist, indehaver af privatklinik for neurologiske årsager.

Børn er en gave! – Det er ingen – slet ikke adoptivforældre – et øjeblik i tvivl om; og vi ønsker alle det bedste for vore børn. Derfor smerter det os også, når vi opdager, at indlæringen og måske sociallivet ikke fungerer helt optimalt og skaber problemer for vores børn. Dorthe Borgkvist har studeret anatomi, fysiologi og neurologi siden 1992 for at hjælpe disse børn og startede i 1996 en forskningsklinik, hvor der testes for, hvilke områder i hjernen, der er over- eller understimulerede, hvorefter der udarbejdes et individuelt program til den enkelte klient, så alle områder bliver optrænet til maksimal motorik, koncentration og indlæring.

Sensitiv følesans: Mange adoptivbørn har store følesansproblemer grundet evt. understimulation før adoption. Dette kan enten medføre en understimuleret følesans, hvor barnet føler ubehag ved berøring – de kan ligefrem registrere et strejf eller en let berøring som et slag. Barnet vil derfor ofte reagere aggressivt, evt. med at ”slå igen”. Barnet kan også være ked af at være ”den, der bliver slået hele tiden”. En sensitiv følesans kan også medføre en overdrevet trang til berøring – ”velcro-barnet”, der klistrer på de voksne. Hertil udarbejdes i klinikken et individuelt træningsprogram, der gør følesansen mindre sensitiv, så barnet får et optimalt socialliv i børnehaven /skolen. Indlæringen har bedre vilkår hos et barn, der fungerer socialt godt.

Primitive reflekser – nedsat grundmotorik: Pga. evt. understimulation før adoption er adoptivbørn ofte mere udsatte. Mange af dem kommer til Danmark med ikke-bevidstgjorte primitive reflekser. Bl.a. er spinalgalant refleksen meget hyppig – en primitiv refleks, der bevirker, at barnet sidder uroligt på en stol. Refleksen er understimuleret, hvis ikke barnet har rullet/trillet nok. Årsagstræning med disse klienter giver ro i kroppen, så læsningen og koncentrationen derved får optimale vilkår. Dette kan også være årsagen til ufrivillig vandladning eller afføring eller sengevædning efter 4 års alderen.
Mange af klienterne har nedsat grundmotorik. Koordination af kroppen, herunder evnen til at krydskoordinere, kræver god kropsbevidsthed, hvilket er altafgørende for, at de finmotoriske bevægelser, som bl.a. skal bruges i forbindelse med læse- og skriveindlæring, udvikles optimalt. Er dette understimuleret, laves et program med øvelser, som får læsehastigheden og udholdenheden i fokusering ved læsning til at stige.

Øret

Billede03

Labyrintsansen er et lille sanseapparat, der er placeret i det indre øre, og denne sans fortæller hjernen, hvordan hovedet bevæger sig og er reflektorisk bundet til de vandrette øjenbevægelser, der giver hurtige læsebevægelser. Er dette samarbejde nedsat, kan der forekomme ubehag som spændingshovedpine i panden og tindingen samt svimmelhed og køresyge, hvilket bevirker, at der bruges hovedbevægelser i stedet for øjenbevægelser til at kompensere for symptomerne. Hovedbevægelser medfører øget risiko for nedsat læsehastighed.

Nedsat balance/læsehastighed/spændingshovedpine/køresyge: En af grundene til nedsat læsehastighed er ofte understimulation af labyrintsanseapparatet, der er placeret i det indre øre. Denne sans fortæller hjernen, hvordan hovedet bevæger sig og er reflektorisk bundet til de vandrette øjenbevægelser, der giver hurtige læsebevægelser. Er dette samarbejde nedsat, kan der forekomme ubehag som spændingshovedpine i pande og tinding samt tendens til svimmelhed og køresyge, og man vil ved læsning ofte forsøge at kompensere med brug af hovedbevægelser i stedet for øjenbevægelser. Dette medfører øget risiko for nedsat læsehastighed samt nakkesmerter. Øjets bevægelsesmuskler hjælper til at følge en linie i en bog. Disse bevægelser skal være ens koordineret for højre og venstre øje, ellers opstår et ”efterbillede” eller et dobbeltsyn i hjernen. Er øjets følgebevægelser for grove eller hakkende, vil ord hoppes over eller læses bagfra. Er de skrå øjenbevægelser ikke velkoordinerede, vil linieskift være besværligt, og samme linie vil læses to gange, eller der hoppes en linie over, hvilket nedsætter læsehastigheden. En klient med disse problemer vil forsøge at kompensere med en finger, en lineal eller et stykke papir under teksten. Hvis øjnene ikke samarbejder optimalt har man samsynsproblemer og vil ofte forsøge at undgå læsning. Hertil udarbejdes et program, der giver velkoordineret øjenmotorik og dermed bedre læsehastighed, mere udholdenhed og bedre forståelse af det læste.

 

Øjet

Billede02

Dårlig stavning: Visualisering/visuel hukommelse: Visualiseringen – evnen til at kunne se og behandle billeder og ord med det indre syn, trænger også ofte til et løft. Hertil kommer den visuelle hukommelse, der hjælper til at bevare billedet i længere tid i hjernen. Klienter med nedsat visuel hukommelse gentager samme fejl tre linjer længere nede i teksten, selvom fejlen er blevet forklaret mange gange før. Uden evnen til at kunne huske og tænke i billeder kan det også være svært at lære klokken eller alle bogstaverne. Stavning bliver vanskelig, da det at huske stumme bogstaver, dobbeltkonsonanter og vokaler, der udtales som en anden vokal, kræver visuel hukommelse. Heldigvis er det meget nemt at optræne, og resultaterne er skønne at opleve, da de har stor indflydelse på barnets selvtillid.

Matematikproblemer: I forskningsklinikken kommer ofte adoptivbørn med huller i den logiske sans. Synet er altafgørende for den logiske sans. Uden en velstimuleret logisk visualisering er det svært at få den naturlige forståelse af matematik på plads. Derfor testes også inden for den logiske del af synet for at vurdere parathed til regning. Er forståelsen ikke optimal er minusøvelser, multiplikation, division og brøker vanskelige at forstå, men med klinikkens grundtest og den visuelle forståelse kan matematik blive sjovt for alle.

Nedsat koncentration: Mange af børnene kommer med nedsat koncentration. For at kunne koncentrere sig om at læse kræver det, at andre bevægelser i synsfeltet ikke hele tiden forstyrrer og kræver opmærksomhed. Er der ydermere forstyrrelser i hjernens samarbejde med øjnene (visuel perception) kan der mangle energi til vandrette læsebevægelser med øjnene, og barnet vil gabe ekstra meget ved læsning for at få mere ilt til hjernen. Denne overarbejdssituation i hjernen får barnet til at reagere ved at tale om helt andre gøremål: Fx ”jeg skal tisse”, ”jeg er tørstig”, ”jeg skal lige fortælle dig noget” mm, simpelthen for at aflaste synscentret i hjernen. Forsøger man at undertrykke disse symptomer, vil man ikke kunne huske det læste.

Der er uro i alle klasser i dag, så for at kunne koncentrere sig i et rum med baggrundsstøj kræver det, at ørerne sender beskeden til hjernen på samme tid. Er dette ikke tilfældet, forstørres baggrundsstøjen, og det bliver umuligt at koncentrere sig. Mangel på samhørelse kan medføre udtale- og stavevanskeligheder, da en forsinkelse af det ene øre giver ubalance i lydbilledet, så ordet staves forkert. I disse tilfælde er der ofte problemer med ind- eller udlyd. Mange af børnene kommer også med en overstimulation af hørelsen i basområdet og en understimulation i diskantområdet. Dette giver nedsat opfattelse af kvindestemmer, og det kan forstyrre i en diktat oplæst af en kvindelig lærer. (Små børn kan blive bange for høje lyde som en flyver eller et HURRA råb, hvis deres hørelse er for sensitiv).

I klinikken udarbejdes individuelle visuelle og auditive perceptionsprogrammer, der får koncentrationen og hukommelsen af det læste til at falde på plads. Det er forskellige konsulenter, der træner de forskellige dele af programmet i klinikken, så klienterne får den bedst mulige hjælp.

Det skal helst være sjovt at lære.

Se mere på www.synogindlaering.dk
Klinik Syn og Indlæring
Nyvangsvej 19
8462 Harlev J
40981500

Comments are closed.